Kunst på Fyret
Årets udstillinger

 

9.- 17. april 2017 (Åbent 13 – 17)
Påske
Helga Exner og Marie Louise Exner
Foredrag den 12,04,17 sammen med KVIV – pris 100 kr. pr. person incl. Kaffe og kage

 

21. maj – 5. juni (Åbent 13 – 17)
Keramikere i Nordjylland
Gæsteudstillere: Askel Krog og Torsten Mosum

 

1. -16. juli (Åbent 13 – 17)
Sommer 1
Steinprent
Fra Thorshavn til Hirtshals

 

29. juli. - 13. august (Åbent 13 – 17)
Sommer 2
Britt Smelvær – separatudstilling

 

14. – 22. oktober (Uge 42) (Åbent 13 – 17)
Efterår
Rylen og Jens Boh

Gren foran gren bagved gren

 Britt i atellier

Britt Smelvær begyndte som billedvæver for 50 år siden i Norge, hvor hun voksede op i Sogn og blev uddannet i Oslo.
I 1970 flyttede hun til København, hvor hun har boet her siden.
Hun har gennem årene arbejdet med installationer, land-art, maleri, grafik og 3D objekter. Udsmykninger til offentlige bygninger er blandt hendes store opgaver. De fleste af resultaterne kan ses i Norge.

Britt Smelværs grafiske tryk og udsmykninger fra 2015 og 2016 ligger i direkte forlængelse af hendes tidligere arbejde med en mellemøstlig ornamentik. I de nye værker, dem der bl.a. er blevet til i Marokko og Spanien, frigør hun sig imidlertid i højere grad fra de kunsthåndværksmæssige, kollektive konventioner, som også hører den islamiske mønsterdannelse til, og sætter i stedet fokus på en egen eller individuel billedkunstnerisk skabelse af rum ved hjælp af især farve.

I udstillingen ’Gren foran gren bagved gren’’ tager Britt Smelvær udgangspunkt i et træsnit, som videreudvikles til collografier, laserskårne relieffer og grafik. Collografierne er lavet i Jerez de la Fronteras i Sydspanien hos litograf Kjell Johansson. Reliefferne i laserskåret finér er blevet til i Tetouan i Marokko, hvor Britt Smelvær arbejdede en måned i 2015. Herfra stammer også de grafiske blade som vises på udstillingen.
Britt Smelværs billedverden har i vid udstrækning referencer til naturen, men hun har også behov for den orden, som findes i geometrien og i ornamenternes verden.
Gennem hele sit kunstneriske virke har den 72-årige kunstner kunnet føre tråde tilbage til sit udgangspunkt i tekstil. I dag arbejder hun dog mest med maleri og grafik.
I Danmark er hun kendt for sine tekstile værker, der markant brød med den traditionelle tekstilkunst.
Hendes installationer har været vist i Kunstnergruppen Transit, der gennem årene har udstillet på Charlottenborg i København og ude i verden.
Fra 1994 til 1998 var hun professor ved Institut for Tekstil på Kunsthøjskolen i Bergen.
Udstillingen på Hirtshals Fyr er åben daglig mellem 13 og 17.
Der er i øvrigt, hver dag mellem 10 of 17 åbent i Kaffestuen på Hirtshals Fyr.

Britt 4 red

 

fShare
0

Fyrets åbningstider

Åbent fra kl. 10 til solnedgang
Gruppebesøg uden for normal åbningstid . . Tilmeld her
Billetpriser:
Børn 0 - 5 år gratis
Børn 6 - 15 år 10 kr.
Voksne fra 16 år 20 kr.

Støtteforeningen Hirtshals Fyr
er aktiv i bestræbelserne på
at skabe sammenhold om at
bevare Hirtshals' fornemste
kulturarv. Meld dig ind her...

Kig i Støtteforeningens
nyhedsarkiv her...

Kørselsvejledning

Hirtshals Fyr (Krak kort)
Hirtshals Fyr, Fyret 2, 9850
Hirtshals - +45 98 94 50 30
Kontakt Hirtshals-fyr