Påskeudstillingen 2023

Billedhugger Laila Westergaard og maler Finn Heiberg

Kunst på Fyret 1.-10. april 2023. Udstillingen er åben hver dag mellem kl. 13 og 17.

ARTIST TALK, søndag den 2. april kl. 19 - 21 læs mere her

Laila Westergaard:

Paaske1”I min slægt blev der hugget i sten siden starten af 1920érne... Hvor meget larm og lydforurening har vi dog ikke kastet ind i universet? Men forhåbentlig også livslyst og - vilje, symboliseret i den næsten musiske rytme, der opstår, når jern og sten spiller sammen, og skærver flyver”.

”Det er en stor fornøjelse, når man fordyber sig så meget, at man glemmer sig selv... når mine hammerslag bliver et med universets rytme, føler jeg mig som en del af noget større”

Citater fra bogen ”Levende stene” om Laila Westergaard

Laila Westergaard (født 1964) er 3. generation i en sten- og billedhuggerslægt fra Lemvig.

Hun er uddannet på Det Jydske Kunstakademi og på kunstakademiet i Istanbul. I dag har hun sit værksted i København og hendes værker kan ses i hele landet, også i Hjørring på sognegårdens mur med relieffet Jesus i Hjørring (2009). Hendes kunst er kendetegnet ved en stor detaljerigdom -i spændingsfeltet mellem det eviggyldige, tidslige og hverdagsagtige bevæger stenene sig.

Laila Westergårds granitskulpturer og relieffer er tunge sten og hårdhed forvandlet til noget let, blødt og forunderligt. Noget, man er nødt til at røre ved – og gå rundt om, for at opdage alle linjer, former, vinkler og farver.Paaske2

Udstillingen rummer både små ting, fade og større skulpturer samt udkastet til den skulptur, der kommer til at stå i Hirtshals.

Medlemskaber:

Den gyldne

Vrå-udstillingen

Kunstnersamfundet

BKF

For legater, udsmykninger og udstillinger se
www.lailawestergaard.dk

 Se filmen "Det første kys", hvis du vil have et indblik i Laila Westergaards arbejde forud for påskeudstillingen. 

 

Maler Finn Heiberg:

Paaske3”For Finn Heiberg er kunsten en mulighedernes legeplads. Med afsæt i klassisk modernisme beskriver han sin omverden i et let genkendeligt og personligt billedsprog, og med en spontan fortælleglæde og begejstring for ting og farver inviterer hans billeder til at gense verden med barnlig forundring”. www.corner.dk

Finn Heibergs malerier tager udgangspunkt i forskellige former for landskaber. Hverdagsagtige opstillinger eller havnepladser, byrum og trafikerede veje, der gennemskærer byrummene eller landskaberne. Biler, både m.m. på vej ind eller ud af billederne.

Finn Heiberg skaber stemninger og fortæller historier gennem sit farvevalg og sin leg med farver, lys og skygge og ved tilføjelse af elementer, der får os til at overraskes og forundres. Der er et element af naivisme i malerierne. En spontan fortælleglæde og en begejstring for ting og farver.

Finn Heiberg er født i 1957 og er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi (1980-86). han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1980 og har siden deltaget i en lang række udstillinger.

Medlemskaber: Kunstnersamfundet Huset i Asnæs Corner (2007)

Se rækken af legater og udstillinger på

www.corner.dk

 

Støt Hirtshals Fyr

Vær med i Støtteforeningen

Image

Hirtshals Fyr

© 2023, Way2ShortCut I/S

Adresse.

Hirtshals Fyr
Fyret 2
9850 Hirtshals

Kontakt.

Hirtshals Fyr Fond
Fyret@hirtshals-fyr.dk
Fyret: +45 61 28 18 62
Formand: Kurt Bærentsen +45 25 27 10 50
CVR-NR. 31 40 29 21

Kontakt.

Støtteforeningen Hirtshals Fyr
Stoetteforeningen@hirtshals-fyr.dk
Formand: Peter Jensen +45 40 14 71 38
CVR-NR. 34 75 64 49