Endnu engang var der godt besøg til ferniseringen på en kunstudstilling på Hirtshals Fyr. Støtteforeningens kunstudvalg havde arrangeret udstilling med arkitekt og kunstner Lars Brorson Fich og Jane Balsgaard, der udfører smukke, harmoniske skulpturer i papir.

Jane Christensen fra kunstudvalget bød velkommen, og så blev åbningstale hold af inspektør Maja Barsøe fra Vendsyssel Kunstmuseum.

- Tak for ordet – og mange tak for invitationen til at holde dagens åbningstale. I dag skal vi markere åbningen af efterårsudstillingen 2019 her på Hirtshals Fyr – en udstilling, der præsenterer to forskellige kunstnere, som arbejder med hver deres udtryksform: Det drejer sig om Lars Brorson Fich og Jane Balsgaard. Lars har baggrund som arkitekt, han er i dag lektor på Arkitektur og Designuddannelsen på Aalborg Universet og arbejder sideløbende med kunstfotografi. Her på fyret udstiller han netop fotos, mens Jane Balsgaard indtager rummene med sine skulpturer. Jane er uddannet billedkunstner på Det Kongelige Danske Kunstakademi og vil nok af mange kendes fra Vrå-udstillingen.

Aspekter af Hirtshals” lyder udstillingens titel og det er netop, hvad Lars Brorson Fichs fotografier skildrer. Hans fotos viser nutidens Hirtshals – den virkelighed vi kan gå ud og opleve i dag. Disse fotos perspektiveres af et forestillet Hirtshals. Ikke forestillet af Lars, men af arkitekten, byplanlæggeren og forfatteren Steen Eiler Rasmussen tilbage i år 1919 – altså for præcis 100 år siden. Steen Eiler Rasmussens forestillede Hirtshals var et konkurrenceforslag i en arkitektkonkurrence omkring udformningen af Hirtshals. Hans vision var en byplan præget af præcision, symmetri og orden. Han vandt faktisk konkurrencen, men visionen viste sig at være en utopi: Forslaget blev kun i ringe grad realiseret. Ifølge Lars anes der reminiscenser af visionen, men virkelighedens Hirtshals blev langt mere kaotisk – og dermed også mere komplekst og mangfoldigt.

På udstillingen vises Lars’ nutidige fotos i hvide rammer, mens sorte rammer omslutter reproduktioner af tegninger og akvareller fra Steen Eiler Rasmussens konkurrenceforslag. Således mødes nutid og fortid, realitet og utopi, kaos og orden. Med sammenstillingen rejser Lars’ værker spørgsmål som: Hvad havde det betydet – og havde det været bedre, hvis byen var blevet bygget efter Steen Eiler Rasmussens plan? Det er op til den enkelte at reflektere over. Og måske er svarene ikke så sort-hvide som rammerne omkring værkerne. For kunstneren er det væsentligt at give os beskuere plads til at gøre egne refleksioner og drage egne konklusioner. Jeg har fra flere kanter hørt, at Hirtshalsboere har en særlig mentalitet: I er ikke så autoritetstro – der er ingen, der skal komme her og bestemme! Så hvis det passer, kan I nok hver især finde ud af, hvad I tænker og mener om sagerne.

Lars’ fotos skildrer hhv. byrum, havnemiljø og boliger. For Hirtshalsboere vil mange – hvis ikke de fleste – af lokaliteterne være genkendelige. Men selv for de stedkendte kan der være detaljer og aspekter, I ikke tidligere har bemærket, som I først nu lægger mærke til i kraft af fotografiets strukturering og fastfrysning af motivet. Der er under alle omstændigheder masser af detaljer at gå på opdagelse i – uanset forhåndskendskab til Hirtshals.

Lars Brorson Fich har i udvælgelsen og behandlingen af motiver styret uden om klichéerne og søgt kompleksiteten – således at Hirtshals’ mange aspekter og nuancer kommer til syne. Han har formået at indfange og fremhæve både skønhed og poesi i det eksisterende, i byens hverdagslige miljøer, også dér hvor forfald og stilstand har sat ind – for også dét kan jo rumme sin egen skønhed.

Jane Balsgaards skulpturer er ikke skabt med udgangspunkt i Hirtshals. Alligevel er det som om, de knytter sig hertil i kraft af de maritime referencer, idet mange af skulpturerne har form som abstrakte skibe. Historisk har Hirtshals været og er til stadighed karakteriseret af sin placering ved kysten og alle de udfordringer og muligheder, det bringer med sig. Det tør vel siges, at en del af kernen i Hirtshals’ identitet netop er havet og havnen. I denne udstillings kontekst synes det derfor oplagt at betragte skibene som referencer til Hirtshals.

Dog vil jeg hellere zoome lidt ud og se skibene i et større perspektiv. For skibet er jo et universelt udbredt fænomen. Skibsbygning og –fart har en lang historie, som går på tværs af kulturer – om end hver kultur jo har sine traditioner. Som transportmiddel har skibe spillet en væsentlig rolle i historien, i forbindelse med alt fra handel til opdagelsesrejser og krige. Skibe rummer altså både positive og negative muligheder. Ligesom skibe også kan være både feminine og maskuline – et skib omtales som ’hun’, mens skibsbyggeri, skibsfart, fiskeri og andre skibsrelaterede erhverv som regel har været forbeholdt mænd. Alt i alt rummer Janes skibsskulpturer utallige associations- og fortolkningsmuligheder. Derfor må den enkelte beskuer sætte dem ind i sin egen forståelsesramme ud fra egne associationer og erfaringer.

Janes skulpturer har en lethed, elegance og skrøbelighed over sig. Skibene er eventyrlige – og fremstår nærmest svævende, hvad enten de er loftophængte eller mere rodfæstede som dem med fundamenter af glas. Skibene er dog i hovedsagen konstrueret af pinde og papir. Det meste af papiret er produceret af Jane selv – helt fra indsamling af råmaterialer i naturen til den endelige støbning af papiret. Det er en fascinerede proces og teknik, som resulterer i en særlig stoflighed i materialerne. De tydelige strukturer og plantefibre i papiret påminder os om dets udspring af naturen. Janes tilgang til papirfremstilling er kendetegnet ved respekt for naturens ressourcer – efter min mening har vi i høj grad brug for eksponering af sådanne tilgange i den moderne vestlige verden, netop nu hvor det for alvor går op for mange mennesker, at generationers tankeløse overforbrug har konsekvenser for klimaet og dermed for os alle sammen.

Janes skulpturer udfolder sig i det samme rum, som vores kroppe befinder sig i. De kan og bør ses fra flere forskellige vinkler for rigtigt at komme til deres ret. Som skibsskulpturer beskæftiger værkerne sig også med rum, i den forstand at skibe som transportmiddel relaterer sig til menneskets bevægelse i rum. Lars’ fotos beskæftiger sig ligeledes med rum, om end på en anden måde, idet værkerne i sig selv er todimensionelle, men jo skildrer fysiske rum og belyser Hirtshals’ rumdannelse og hvordan den påvirker os mennesker.

Da jeg i forgårs oplevede udstillingen her under dens tilblivelse, tog jeg ord som rum og rumdannelse med mig – de ord udgjorde for mig et bindeled mellem de to kunstneres værker. Den dag cyklede jeg herfra fyret og ned til stationen – jeg skulle med toget tilbage til Hjørring. På vejen stoppede jeg op ved det skulpturelle anlæg på skrænten mellem Havnegade og havnen. Her rettede min opmærksomhed sig mod et digt, ”Trawlerne” af Søren Ulrik Thomsen, som er indhugget i en femkantet stenflise på jorden. Det lyder som følger:

Trawlerne – mørklagte, tyste
hænger på havet.
Med lukkede øjne og dunkende gæller
står sildestimen på skrå i dybet.
Markerne brænder, vogtet af mænd
let hældende op af de høje forke.
Igår var igår,
enhver gør holdt i sit eget rum.

Som jeg stod der med hav- og havneudsigt på en solrig efterårsdag underbyggede og udvidede digtet min oplevelse af stemningen og atmosfæren. Digtets afslutning: ”enhver gør holdt i sit eget rum” tog jeg særligt til mig. Måske fordi netop rum er et omdrejningspunkt i både Lars Brorson Fichs og Jane Balsgaards kunst. For mig opfordrer sætningen også til at stoppe op og være til stede – både mentalt og fysisk – på sin egen måde, som den person man er, med de forudsætninger, man har. Muligvis er det en tilgang, I kan tage med jer i kunstoplevelsen i dag. Jeg håber i hvert fald, at I vil give jer god tid til at opleve og reflektere over Lars Brorson Fichs og Jane Balsgaards værker og samspillet imellem dem. Tillykke til kunstnerne – og rigtig god fornøjelse til jer alle sammen. Med de ord er det mig en fornøjelse at erklære udstillingen for åben. Tak for opmærksomheden!

Udstilling med fotos af Lars Brorson Fich og papirskulpturer fra Jane Balsgaard
Efterårsudstillingen på Hirtshals Fyr består af værker fra to kunstnere, der benytter sig af hver sin udtryksform.
Lars Brorson Fich, der er lektor på Arkitektur og Designuddannelsen på Aalborg Universitet og sideløbende arbejder med kunstfotografi, debuterede i 2010 på ’Kunstnernes Sommer udstilling’, som er den ene af fire udstillinger, der er anerkendt af Statens Kunstråd. Desuden har Lars Brorson Fich et vist personligt forhold til Hirtshals, idet han er gift med en Hirtshalsbo og er dermed kommet i byen gennem de sidste 30 år.
Jane Balsgaard er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1972 – 1978. Hun var initiativtager til kunstnergruppen Transit i 1980 og blev i 2001 tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
I 1919 vandt arkitekten, byplanlæggeren og forfatteren Steen Eiler Rasmussen en arkitektkonkurrence om udformning af Hirtshals. Hans vision var en by bygget efter en meget præcis plan, og hans konkurrenceforslag indtager den dag i dag en prominent plads i Dansk Arkitekturhistorie. Selv om man kan se reminiscenser af Steen Eiler Rasmussens plan i Hirtshals, som byen fremstår i dag, er virkeligheden blevet en ganske anderledes, mere kaotisk og mere kompleks by.
Udstillingen består af en række af Lars Brorson Fichs fotografier af Hirtshals, som byen ser ud i dag, og en række reproduktioner af de originale tegninger fra arkitektkonkurrence, udført efter tilladelse fra Det Kongelige Bibliotek.
Dermed ønsker Lars Brorson Fich at stille spørgsmålene: Havde det været bedre, at byen var blevet bygget efter den oprindelige meget smukke men også meget topstyrede plan? Eller er den mere komplekse og kaotiske by, der er groet frem, bedst? Hvor meget skal vi planlægge? I hvor høj grad præger arkitekturen os? Kunne Hirtshals’ ”ånd” for eksempel være blevet den samme i Steen Eiler Rasmussens udgave af byen?
Det er spørgsmål, som er af generel interesse for hele landet, men som sættes på spidsen i Hirtshals. Dels fordi Hirtshals fra starten var tænkt som en gennemplanlagt by, men ikke er blevet det, og dels fordi Hirtshals i dag opleves som en by med sin helt egen stærke tone.
Det er udelukkende udstillingens intention at rejse disse spørgsmål, ikke at give nogen svar. Det er op til beskueren at danne sig sin egen opfattelse.

Jane Balsgaard viser skulpturer, i højst uventede materialer, pinde og papir. Hendes papirskulpturer er så graciøse og fantasifulde, at de næsten er fantastiske. Nogle af dem er skibe eller inspireret af skibe, andre er fri fantasi. Det håndstøbte papir, selvgjort, er så tyndt, lavet af mange forskellige indsamlede planter, med deraf følgende diversitet i stoflighed.
Jane Balsgaard stiftede bekendtskab med papiret i Berkeley i begyndelsen af 1980’erne og har efterfølgende oparbejdet en sikker viden om papirprocessen – med alt hvad det indebærer lige fra indsamling af bark og bær i naturen til støbning af papiret på store rammer. Det er denne proces, hvor naturens ressourcer bruges med forstand og omtanke, og ikke det moderne menneskes ødsle overforbrug, som i særlig grad forbinder Balsgaard med samler- og jægerfolkenes natursyn og kollektivisme.
Et eksempel på et af Balsgaards papirarbejder er den suveræne Konebåd fra 2009, hvor papiret udgør et transparent sejl, fæstnet på modellen af en grønlandsk konebåd. Med papiret har Balsgaard her forfinet sit udtryk under indtryk af skibet som fælles transportmiddel for en ikke-vestlig eksistensform og en anderledes visionær tilgang til naturen. Der er fernisering på udstillingen lørdag d. 12. oktober kl. 13:00, hvor museumsinspektør Maja Barsøe holder åbningstalen.
Hovedudstillingen er åben i en uge, hvor der også er åbent i Kaffestuen på Hirtshals Fyr
Åbningstiden dagligt er alle dage er kl. 13-17
Når Jane Balsgaard har pillet sine værker ned har Lars Brorson Fich yderligere åbent fredag d. 25 til søndag d. 27. oktober og fredag d. 1. til søndag d. 3. november.
Onsdag den 30. oktober kl. 19 holder Lars Brorson Fich foredrag i Fyrets madpakkerum. Hertil er der fri entre, og der serveres oven i købet kaffe og kage.
Lars Brorson Fichs udstilling er støttet af Statens Kunstfond og Hjørring Kommune.

Hirtshals Fyr på mærkerne sammen med fire andre fyrtårne!

Det er en realitet fra i dag den 16. maj 2019. 

I mange århundreder lyste fyrtårne op langs de danske kyster som en uundværlig hjælp for søfarten. Nu hylder PostNord fem af landets mest markante og smukke fyrtårne i en ny frimærkeudgivelse, som sendes på gaden i dag. Et af frimærkerne forestiller Hirtshals Fyr.

- Det gør mig glad, at Hirtshals Fyr er valgt ud som ét af de fyrtårne, der kommer på frimærke. Det er en fin og sober måde at gøre opmærksom på vores smukke fyrtårn på, og jeg håber, at det vil nå ud til mange, fortæller Torben Vandsted, der er formand for Hirtshals Fyr Fond.

Med kong Frederik VII’s svungne monogram over indgangsdøren blev Hirtshals Fyr indviet i 1863. Det varede to et halvt år at opføre det 35 meter høje fyr, som hviler på et fundament af beton og granit. Tårnet er bygget i røde mursten beklædt med hollandske klinker, men efter en senere overmaling fremstår det i dag hvidt.

I 2008 blev Hirtshals Fyr Fond stiftet og den købte fyrtårnet af Hjørring Kommune, der havde købt af staten. Fondens formål er at eje, bevare og forestå driften af fyret der drives på frivillig basis. Men også at sikre, at der er fri adgang både til området og til fyrtårnet, og fyret er således åbent for gæster, der kan opleve en enestående udsigt over havet og Hirtshals by.

- Fyrtårnene er ikke kun markante bygninger i landskabet, men har gennem århundreder udført en vigtig funktion med at beskytte de søfarende ved de danske kyster. En vigtig opgave i en stor søfartsnation, som vi i PostNord fejrer med disse fem frimærker. Hirtshals Fyr er et strålende eksempel på, hvordan lokale initiativer kan sikre drift og bevarelse af vores fyrtårne. Derfor fortjener et af Hirtshals’ smukkeste vartegn at komme på frimærke, siger Martin Pingel, designchef i PostNord Frimærker.

De øvrige fire frimærker forestiller Lyngvig Fyr ved Ringkøbing Fjord, Hammeren Fyr på Bornholm, Taksensand Fyr på Als og Omø Fyr på Omø ved Skælskør.

Frimærkerne kan købes i PostNords app og netbutik samt på udvalgte posthuse. De udkommer i værdien 10 kr., som kan bruges til at sende et almindeligt brev.